En herregård med stil i Sverige
På Toftaholm Herrgård hilser den knitrende ild i pejsen dig velkommen inden døre, og vores køkken sørger for, at kun det bedste kommer på bordet. Her ankommer du som gæst, men forlader os som ven.
Her finder du rig mulighed for afslapning, romantik, familiefester og konferencer. Vinkælderen indbyder til at gå på opdagelsestur, wellnessafdelingen lokker med dejlig afslapning, og de 45 charmerende og komfortable hotelværelser er alle indrettet individuelt i prisbelønnet, klassisk herregårdsstil.
I over 600 år har rejsende fundet nattelogi, måltider, harmoni og tid til eftertanke her på bredden af Vidöstern. Gustav Vasa, Vilhelm Moberg og Bruno Mathsson er bare nogle af de gæster, der i årenes løb har nydt godt af maden og gæstfriheden på Toftaholm Herrgård.
Toftaholm Herrgård ligger midt i den skønne, smålandske natur, kun et stenkast fra E4 mellem Värnamo og Ljungby og ikke langt fra Glas- og Möbelriket, golfbaner og gode trafikforbindelser. Omgivelserne giver rig mulighed for motion og rekreation.
Hvis du gerne vil vide mere om Toftaholm Herrgård og vores mange tilbud, så ring, skriv, send en e-mail eller fax eller besøg os, så lover vi at hjælpe dig bedst muligt.
































